Velkommen til min hjemmeside: www.lonesmalerier.dk

Jeg håber siden her vil give dig lidt inspiration til at komme videre i dit liv.

Husk at finde og opnå:

Sindsro til at acceptere de ting du ikke kan ændre
Mod til at ændre de ting du kan
Visdom til at se forskellen

Disse kloge ord gav mig for flere år siden lyst til at begynde at male billeder. Det er jeg nu blevet så grebet af, at jeg har malet rigtig mange. Nogle af disse billeder vil jeg gerne "dele" med andre. Derfor har jeg fået min mand til at hjælpe mig med at oprette denne hjemmeside. Klik på "Malerier" i menuen for at se mine malerier.

Kvaliteten af billederne er ikke så god, de skal selvfølgelig ses i virkeligheden. Nogle af billederne er OK, andre kunne være bedre. Men "learning by doing" gælder også inden for dette felt. Alt er tilladt, og kun fantasien sætter grænser, så det er bare at male løs.

Jeg maler af lyst, maler ikke over et bestemt emne og prøver mig stadig frem. Igennem mine motiver m.v. forsøger jeg at finde mine egne grænser, svagheder og styrker. Det er for mig meget livsbekræftende at "producere" et billede, og efterfølgende give det et navn. Mange tanker følger med næsten hvert eneste penselstrøg. Har du ikke malet før, skulle du prøve. Du finder ro, inspiration, glæde og taknemmelighed.

Jeg sælger gerne ud af mine billeder (til rimelige priser), og er du interesseret, så kontakt mig på telefon eller e-mail (Klik på menuen "Kontakt").

Hjemmesiden har jeg udbygget med links omhandlende mine data, mine camino-vandringer og "skildpadde-ture".

Tak for dit besøg - jeg håber, du har haft der HYGGELIGT

Lone Rasmussen

PS: På siderne "Malerier sælges" side 3 og 4, findes et antal "klovnebilleder". De er først til salg efter at jeg har haft en udstilling med kun klovnebilleder.